Interview

“Jeg vil reducere konflikter for fremtidens skilsmissebørn”

Interivew af grundlæggeren
af Teamwork Family Richardt Deleuran
Lone Knuhtsen Silberbrandt
Journalist
Om forfatteren

To-sproget journalist med mere end 20 års erfaring i TV-branchen. Lone er ikke selv skilt, men trækker på hende store erfaring som journalist, hvor hun formidler det vigtigste på en super gribende måde.

Teamwork family

Richardt Deleuran, manden bag portalen, Teamwork Family, ved hvad han taler om. Han er nemlig selv både skilsmissebarn og skilsmissefar.

 

Fik tankerne ned på papir

Den dag det gik op for Richardt Deleuran, at han skulle skilles, satte han sig ned og udfærdigede et otte sider langt dokument sammen med sin kommende ekskone. De skrev alle de aftaler ned, de kunne komme i tanker om, ville blive nødvendige at have på papir. De forsøgte at tage højde for de dilemmaer, de kunne støde ind i, når de ikke længere skulle bo og være sammen. Dilemmaer, som er meget lettere at løse inden en konflikt opstår.

 

Bilen fulgte børnene
Vi havde f.eks.en fælles bil, da vi blev skilt. Den fulgte børnene. På et tidspunkt var børnene hos mig og min ekskone havde brug for bilen til et ærinde. Mens hun kørte bilen, gik den i stykker og skulle repareres for 25.000 kroner.

 

Vi var ikke umiddelbart enige om, hvordan den regning skulle håndteres. Skulle hun aflevere bilen tilbage i samme stand, som da hun lånte den til sit ærinde, eller var det en fælles bil og derfor en fælles udgift.

 

“Vi skimmede vores kontrakt og så, at vi havde aftalt, at alle udgifter i forbindelse med den fælles bil ville vi dele, ligesom da vi var gift”, fortæller Richardt Deleuran.

 

Teamwork Family – en problemknuser
Den skriftlige aftale blev Richardts og hans ekskones holdepunkt igennem den omvæltning, som en skilsmisse er. Det er også det dokument, som ligger til grund for portalen Teamwork Family.

 

Teamwork Family kan tage problemerne forlods. Portalen kan ikke forhindre problemerne i at opstå, men den kan guide og vejlede gennem typiske konfliktpunkter i en skilsmisse.

Og når begge parter har taget stilling til problemerne på forhånd, på et tidspunkt, hvor problemerne ikke er sovset ind i uvedkommende følelser, så er der en større chance for, at den aftale, man får lavet er mere fair, end hvis man pludselig står i en krisesituation, som vi gjorde med bilen, og skal blive enige om en løsning, siger Richardt Deleuran.

 

Teamwork family: Fælles kalender og regnskab
Portalen er en kombination af fælles kalender og fælles regnskab. Kalenderen håndterer aftaler helt ned i detaljen, så begge parter ved for eksempel, at efterårsferien starter den dato, på det tidspunkt og på den overdragelsesadresse.

 

På den måde undgår man et meget almindeligt stridspunkt, når det gælder deling af børnene. Nemlig, hvad dag, hvad tid og hvor starter en overdragelse. Det fælles regnskab hjælper med at holde styr på, hvem der har brugt hvor meget på ting og tøj til de fælles børn.

 

Den bedste løsning

Portalen hjælper også med at træffe beslutninger i spørgsmål, som parret ikke kan blive enige om. “Best Practice” er Teamwork Family´s neutrale vurdering. Det er fagfolk, der er tilknyttet Teamwork Family, som vurderer ud fra deres erfaring med aftaler blandt andre skilsmissepar.

 

Mine egne forældres skilsmisse gik rigtig dårligt og resulterede i, at jeg ikke så min far i 10 år p.g.a. mine forældres konflikter med hinanden. Derfor var min største frygt, da jeg selv skulle skilles, at jeg ville miste kontakten til mine børn. Men det er ikke sket, og det tilskriver jeg i høj grad den aftale min ekskone og jeg lavede.

 

Vi skal reducere samtlige konflikter

Mit håb er, at Teamwork Family Portalen kan reducere samtlige konflikter for skilsmissebørn fremover, siger Richardt Deleuran.

Teamwork family

FAKTABOKS

Navn: Richardt Joachim Deleuran
Stifter af Teamwork Family

Født: 1975

Uddannelse: Eksporttekniker ved Niels Brock Business School MBA, Master of Business Administration, (MBA) ved University, Kellogg School of Management/Nyenrode Business Universiteit

Far til to børn på 5 og 8 år (2018) som han deler med sin ekskone.

Se hans fulde profil her: https://www.linkedin.com/in/richardtdeleuran/